Trykklare filer
Hvad er trykklart materiale?
Hos Grafisk Trykcenter benytter vi Adobe's PDF-format som endeligt digitalt produkt. En korrekt produceret PDF-fil betyder ens gengivelse på tværs af brugermaskiner og medier.
Vi kan modtage stort set alle fil-formater, men PDF-filer er det eneste fil-format, vi godtager som "færdigt trykklart materiale".
Generelt om korrekt produceret PDF-fil til Grafisk Trykcenter
Følgende regler skal som minimum være opfyldt før vi regner din fil for trykklar.
- Filen skal være enkeltsidet.
Ved enkeltsidet PDF forståes, at hver side ligger for sig (ikke i opslag), altså side 1 på side 1 og side 2 på side 2 osv.
Består filen af flere forskellige løsark, f.eks. visitkort med en ens baggrund, skal det afleveres som en samlet fil. - PDF-filerne laves i 100%, på korrekt mål (eks. A4: 210 x 297 mm)
- Filen skal have skæremærker samt 2 mm udover til beskæring (bleed)
- PDF filen laves i CMYK-farver og eventuelle pantone farver.
- Filen må ikke indeholde RGB.
- Filen må ikke indeholde transparens.
- Billeder i dokumentet laves i 300 dpi
- Skal der bruges en stanseform på trykarket, placeres denne korrekt ovenpå trykket. Formen skal være defineret med en spotfarve "stans", samt være defineret med overprint stroke/fill.
En del af disse krav kan ikke opfyldes fra Microsoft Word, Publisher eller andre alternative programmer, men kræver et professionelt grafisk program.
Ved special opgaver som kalenderbøger, mapper osv. bør du kontakte Grafisk Trykcenter for at blive vejledt i opsætningen før du påbegynder denne.
Du er altid velkommen til at kontakte os for information vedr. materiale aflevering.
Hos Grafisk Trykcenter benytter vi selv Adobe CC, som vi varmt kan anbefale.